Ronin sidsten

Så er femte og sidste bind i serien om Ronin netop skrevet færdigt. Skal læse det igennem i aften, og så sende det til redaktøren. Det er episk.

Nu skal jeg i gang med at skrive mit teaterstykke færdigt, plus gyserfilmen som jeg skriver med min oscarnominerede instruktørven, Christian E. Christiansen og andre ting. Og jeg skal i gang med min roman igen.

Jeg har haft lidt travlt med huskøb/flytning her i starten af året. Jeg har netop købt et skur på Amager, med lidt have til, for alt for mange penge, men det gør at jeg fremover ikke skal hente 12 kilo hjem hver måned til husleje alene. Må indrømme at den har været lidt hård de sidste par år, specielt med advokatudgifterne oveni. Men nu er vi ved at være i land, gælden er snart betalt af, og en ny gæld kan begynde. (Eller, bare mere gæld).

Det giver forhåbentlig mere tid til at skrive det jeg gerne vil. Det var meningen i hvert fald.

Er ikke så stolt af at skulle flytte på lorteøen, men som de siger "beggars can't be choosers." Det var enten det eller hjem til mor. Og sidstnævnte havde nok endt i et blodbad af en eller anden slags.

Så nu skal vi altså til lorteøen (købsaftalen er godt nok ikke underskrevet endnu, så meget kan endnu gå galt) hvor vi skal bruge tiden på at gøre et skur beboligt. Og jeg vil ikke spørge om hjælp til at flytte, for jeg ved godt I ikke kan den dag.

Jeg har snakket med min redaktør på Carlsen om en ny børnebog, ikke letlæsning, og ikke serie, og jeg glæder mig allerede meget til at komme i gang. Men har lige teaterstykket og det der manus + et andet manus + noget tv-serie.

Men nu kommer foråret (og Amager). Stay tuned for flere opdateringer her!

- Jesper

Forlaget Mina

For efterhånden ganske længe siden stiftede jeg Forlaget Mina med min barndomsven Niklas Press. Han havde oversat en bog af David Mamet og ingen forlag gad udgive den, så det synes jeg vi selv skulle gøre. Vi lavede en enkelt regel, vi skulle ikke udgive vores eget lort, så dybt ville vi alligevel ikke synke.
Siden da er "self publishing" blevet et fænomen, men det er en helt anden historie.

Vi udgav "Om at instruere film", en lille håndbog fra mesteren selv, vel nærmest som hvis Gud rakte en arm ned gennem skyerne og sagde "Here's the real bible, guys".

"Om at instruere film" handler ikke kun om film, den handler om at fortælle historier, og man kan lære meget af Mamet, som er enkelthedens mester. Hans gyldne regel KISS - Keep it simple, stupid citerer jeg nærmest dagligt, mest for mig selv, men også for kollegaer. Den store kunst er nemlig at fortælle den simple historie.

Niklas Press har, ud over at lave en mesterlig oversættelse af bogen til dansk (han er halvt amerikaner) også piftet vores efterhånden lidt antikke hjemmeside op (oprindeligt lavet af Hr. David Bjerre, og tusind tak, jeg tror det var noget af det første du lavede, dengang var det cutting edge) og den er blevet endnu flottere.

Det er stadig muligt at købe bogen, enten ved at smide os en mail eller bestille den direkte fra hjemmesiden. Det er ikke noget vi er blevet fede af, men det har været et hygge projekt. Og hyggeligt har det været.

Det skal lige nævnes at det ret fede cover er designet af Jill Ann Press, en super talentfuld og smuk designer/maler, der så også er gift med direktøren.

Idéen med Forlaget Mina var at udsende en række af bøger om film, og den næste i række skulle have været et VÆRK. En Hardcover udgave af Fritz Langs "M". Tegneserien, manuskriptet og dvd'en (det var dengang dvd var hot). Jeg lavede et ret omfattende (hvis jeg selv skal sige det) arbejde med at finde frem til Thea von Harbous originale manuskript, lave en deal med den danske dvd-distributør og endelig, at få fat på tegneren Jon J Muths agent i USA, og bede om rettighederne til tegneserien. Det var så her at min naivitet skinnede igennem. Fordi både tyskerne og danskeren havde været glade og samarbejdsvillige, og det var amerikaneren da også, og han ville frygtelig gerne høre mere om min idé, hvilket jeg gladeligt skrev og fortalte om. Og så døde kommunikationen pludselig. Han svarede ikke på mails og han var altid i møde når jeg ringede. En måned senere kom forklaringen i form af en pressemeddelse der fortalte at nu kom Jon J Muths tegneserieversion af "M" i en deluxe hardcover med filmen (dvd). Røvhullet, undskyld mit franske, havde simpelthen planket min idé og jeg fik en mail fra agenten om at jeg var velkommen til at købe rettighederne til at udgive projektet på dansk.

Så vi havde idéer og drømme, de blev bare kvalt af pengegriske amerikanere. Og så havde agenten jo alligevel ikke forstået min idé med projektet. Min vision var at lave tre menneskers vision af en fortælling i én pakke. Den samme historie fortalte i tre forskellige medier. Det var intet mindre en genialt.

Jeg løb tør for energi derefter, det er hvad der sker når man bliver røvpulet, man bliver træt og ugidelig. Niklas havde heller ikke rigtig tid til at oversætte mere og hele projektet døde lidt, også fordi vi er nogle klovne til at sælge, begge to.

Men "Om at instruere film" eksistere endnu. Og det gør Forlaget Mina også, og hvem ved, en dag vender vi nok frygteligt tilbage, men flere gode bøger om at fortælle historier. Indtil dag kan "Om at instruere film" købes via vores hjemmeside, bestilles i den lokale boghandler eller hos den fænomenale Laserdisken. Det er vist også muligt at købe den live i Gloria Bio i København, hvis man skal nå at have et eksemplar inden jul.

Så fra begge os på Forlaget Mina til alle jer dejlige mennesker - Merry fucking x-mas

Tasiilaq

Er på besøg i Tasiilaq og laver research. Super smukt her, men det føles også som et fængsel. Byen her er omgivet af bjerge og havet, eneste vej ud og ind er med helikopter på denne årstid, og da vejret er lidt af spilopmager, så flyver helikopteren ikke hver dag. Det kan godt være en anelse nervepirrende, når man har to små børn derhjemme der gerne vil at man kommer hjem til jul.

Her er et foto fra min terrasse forleden dag - solopgang, selvom selve solen ser vi ikke.

Ronin 3

Så udkommer 3. bind i serien om drengen Ronin. Den hedder "SPYDDET" og kan købes i butikkerne fra d. 12. december. Hvis du gerne vil have fingre i et eksemplar af bogen, helt gratis, så send mig en mail med hvorfor, og er du blandt de fem første, så sender jeg et eksemplar af den dugfriske bog ud til dig.

Her er coveret som er tegnet af den formidable Niels Bach. Og jeg kan love for at tegningerne indeni sparker mindst lige så meget mås.

Ronin 4

Så er Ronin 4 skrevet færdig, og jeg går med det samme i gang med sidste bind i serien. Det er lidt sørgeligt at skulle tage afsked med drengene, men alt godt får en ende.

Har fået skitser til 3'eren af Niels Bach, og de er super fede.

Bind 3 skulle komme i år, mens bind 4 og 5 kommer til næste år.

Næste bogprojekt er en roman.

penge vs. mennesker

Hver gang en politiker skal snakke om et problem, så fortæller de hvor mange penge de lige har givet til at løse pågældende problem. Det burde måske så småt gå op for os, at vi ikke kan løse alle samfundets problemer med penge. Og jo mere vi holder fokus på pengene, jo mindre bliver mennesket værd. Vores nuværende regering snakker en hel del om hvor vigtigt det private erhvervsliv er, fordi det skaber arbejdspladser og penge til Danmark. Mette Frederiksen svarede, da hun blev spurgt om arbejdsløsheden, at nu havde de lige givet x antal millioner til at løse problemet.

Jeg tror vi skal forsøge at flytte fokus, for det er da klart at dem som bliver vigtige i vores samfund er dem der laver penge, når vi hele tiden snakker om penge. Det er som om man er doven eller der er noget galt med en hvis man ikke tjener mange penge. Skolelæreren der knokler for at blive dygtigere og dygtigere til sit job, er i samfundets øjne meget lidt værd, fordi det drejer sig om årsindtægten, og den er ikke imponerende for en skolelærer, ergo kan personen ikke være særlig værdifuld for vores samfund. Sosu-assistenten, der står op kl. 6 hver morgen, afleverer børnene i skole kl. 7.30 og står på jobbet klokken 8.00 sharp, hun er heller ikke særlig meget værd.

I de jubelglade 00 troede vi at vores status i samfundet ville blive højere hvis vi fik mere i lønposen, det viste sig hurtigt at mere vil have mere og grådighed har aldrig gjort noget positivt for nogen.

Så nu er vi her, i en blindgyde, hvor vi alle jagte mammon og hvor vi alle drømmer om at tjene mange penge og få status som værdifulde borgere for samfundet.

Men måske det er tid til at gøre noget nyt. Gøre noget drastisk. Kunne det ikke være fantastisk hvis læreren og Sosu-assistenten engang imellem blev mødt med en klapsalve når de mødte op på jobbet, med et ”tak”, og hvis pengene ikke længere var det ultimative, så ville vi måske begynde at sætte pris på de mennesker der slider for at holde vores samfund kørende. Buschaufføren, sagsbehandleren, pædagogen og alle de andre.

Og rette fokus mod noget andet end hvad de tjener, og i stedet for se hvad de gør. For os alle sammen. Vi burde have en årlig dag hvor vi fejrer DEM. Ikke lægerne og advokaterne og børsmæglerne, der bliver fejret hver gang der kommer løn, men alle dem som SLIDER, mindst lige så hårdt, de har bare valgt at gøre det muligt for de andre at tjene penge.

At have en årlig dag hvor vi VÆRDSÆTTER de mennesker, og nej, for pokker, før I kommer for godt i gang, det skal IKKE koste noget, for de skal værdsættes med kærlighed, og ikke med mammon. En dag om året hvor bankdirektøren ærgrer sig over sit erhverv, hvor han er misundelig på de andre.

Tænk, et samfund at give sine børn – hvor vi holder om og holder af, og ikke hele tiden måler og vejer efter økonomisk værdi, men efter en menneskelig.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen. Jeg har ikke noget imod at betale mere i skat, hvis pengene bliver bedre fordelt. Jeg er ærgerlig over at skulle betale til en bankpakke, så direktøren og ledelsen kan forgylde sig selv og hinanden, og tænk for pokker, hvis vi levede i et samfund hvor de ikke kunne få sig selv til det, hvor de skammede sig over det, fordi de vidste at de penge kunne have været brugt til at sikre tvangsfjernet børn bedre vilkår eller en fond til udvikling af alternativ energi.

Det er den vej vi skal. Og så kan du stemple mig som jubelidiot og tåbe, mens hvis ingen af os tør, så sker der ikke noget. Rent politisk kræver det nosser. Det kræver helt nye veje og nye tanker. Og nogen skal jo tænke dem.

Herlufsholm

Så blev drengen fra Tåstrup inviteret til Herlufsholm, helt sådan officielt, godt nok til noget fantasy bogmesse, så det er sådan lidt plastik-Herlufsholm, men ikke så meget destro mindre blev jeg inviteret og skal for første gang sætte mine vestengske ben der. Det bliver aldrig det samme.

Jeg er på Lørdag kl. 12.30. Jeg skal fortælle lidt om min serie RONIN, og jeg glæder mig rigtig meget.

Jeg tilbød at jonglere (nøgen) med motorsave mens jeg dansede Zorbask på knust inventar, men de fandt i stedet en fyr der kan stille mig nogle spørgsmål. Jeg er MINDST lige så spændt som I er (og sikkert også lidt mere).

Hvis du er i området, så kom og hør :-)

http://fantasybogmesse.dk/program/